Blog

Derfor valgte vi kunstværket 


Vi har valgt at skære huller i et værk for herefter at sætte de runde stykker ind som urskiver i et ur. Faktisk brugte vi tæt på et halvt år for at beslutte os for det helt rigtige værk. Der er 5 gode grunde til, at vi valgte dette værk, og dem kan du få her:


1: Det er et guddommeligt smukt værk


Det skal opleves på tæt hold. Ellers er det svært helt at opfange alle detaljerne. Spillet imellem farverne. Den underspillede glans af guld, når lyset rammer fra den rigtige vinkel. De mystiske, røde væsener, dansende i vinduerne. Hyggelige markiser i indbydende brune nuancer, flankeres af en besynderlig, spydig lilla og en gennemtrængende neongul, der sætter spot på en mere gruopvækkende virkelig, bag overfladen. 



Hvordan skaber man et ur af kunst?

 

Det er en teknisk og mentalt krævende proces at skulle skabe en fusion af ur og kunst. I processen har vi været igennem følgende trin:

 

  • Udvælgelse af det rigtige værk 
  • Du kan læse mere om, hvorfor vi lige valgte dette værk

  • Teknisk afklaring
  •  

    Vi har været i kontakt med nogle af de dygtigste samlere af urværker i Danmark og i udlandet for at få deres syn på, hvordan man rent teknisk bør løse opgaven med at indsætte et maleri som en urskive. I sidste ende har vi allieret os med et lille udvalg af eksperter, der er i stand til at løse henholdsvis udskæringen og den endelige samling af uret. Vi har valgt danske virksomheder til at forestå opgaver og kan af den grund sige, at både kunstværket og urværket er ‘Made in Denmark’.

  • Købsproces
  •  

    Når alt det tekniske er på plads, åbner vi op for, at offentligheden kan få mulighed for at købe et ur med deres eget valg af udsnit fra dette værk. Denne måde at skabe et ur på er aldrig blevet gjort før i verdenshistorien, og vi glæder os til at se, hvilke dele af værket folk vil vælge først.  

  • Udskæring til fernisering
  •  

    Nu skal værket skæres i stykker til en fernisering, hvor værket kan opleves i sin originale form for sidste gang. Herefter vil en rund sav gå igennem værket, og det første udsnit vil skabes. På samme tid vil en ny udgave af værket være blevet skabt med en ny fortælling. 

     

     

    Samling 

     

    Når de ønskede dele af værket er blevet udvalgt og solgt, foretager vi udskæringer af alle disse dele af værket. Herefter indsætter vi stykkerne som urskiverne i et nøje udvalgt urværk. Vi har valgt et relativt enkelt ur, der ikke er for bombastisk og derfor lader selve udskæringen få al opmærksomheden. Nedenfor kan du se de tekniske specifikationer på urværket.